Svend 3. Grathe

Svend 3. Grathe (Svend III), dansk medkonge sammen med Knud og Valdemar fra 1146-1157. Efter at faderen Erik Lam i 1146 trækker sig fra kongeposten, vælges Svend til konge på Sjælland og i Skåne, Jyderne derimod foretrækker Knud, Magnus' søn. Det kommer til krig, og for en periode fordrives Knud til Tyskland, hvor det lykkes ham at samle en hær. 1152 bekræfter den tyske konge (senere kejser) Friedrich Barbarossa som Danmarks lensherre, at Svend skal være enekonge i Danmark, mens Knud skal have Sjælland som len. I 1154 bryder stridighederne ud igen og denne gang har Knud allieret sig med Valdemar, Knud Lavards søn, som hidtil har støttet Svend. Valdemar viser sine "reelle hensigter" ved at forlove sig med Knuds halvsøster, Sophie. Det ender med, at Svend bliver fordrevet, men i 1157 vender han tilbage, og man enes om en tredeling af riget: Valdemar får Jylland, Knud Sjælland og Svend Skåne.

For at fejre afslutningen på mange års stridigheder indbyder Svend sine medkonger til et forsoningsgilde i Roskilde. Det finder sted den 9. august 1157. Det ender med, at Svends folk myrder Knud, mens det lykkes den sårede Valdemar at undslippe. Den 23. oktober samme år mødes de i et kort, men voldsomt slag på Grathe Hede. Det ender med, at Svend flygter ud i nogle sumpe, hvor han mister våben og udrustning. Han tages til fange og dræbes med et øksehug. Herefter er Valdemar dansk enekonge. Digteren Thor Lange har ved Grågårde i nærheden af Thorning opsat et stenkors på stedet for begivenheden.